September 2018

Skal vi dele vores formuer, når vi flytter fra hinanden, hvis vi har boet sammen længe uden at være gift?

Papirløst samliv, dvs. parforhold uden ægteskab, giver ikke de samme juridiske rettigheder og forpligtelser, som findes i ægteskabsforhold. Der er altså ikke reguleret nogen pligt til at dele Jeres formuer ligeligt efter endt samliv, hvis I ikke har været gift, hvorfor I hver især tager det med jer, I selv har erhvervet. Det kan give anledning til en række problemer, fordi man ofte indretter sig som ægtefæller i disse papirløse samliv. Af den årsag er der i nogle tilfælde adgang til at kræve et berigelses- eller kompensationskrav, hvis en række betingelser er opfyldt.

Berigelseskrav kræver et tab hos den ene part, som har medført en berigelse hos den anden part. Et klassisk eksempel er, at den ene part ejer en bolig, som den anden part betaler for forbedringer af. Den berigelse, som ejeren har haft, modsvares af et (næsten) tilsvarende tab for den anden part. Berigelseskravets størrelse udgør højst det tab, man som ikke-ejer har haft, og kun i det omfang, der har været en tilsvarende prisstigning som følge af forbedringen. Der skal altså både være et tab og en berigelse, som retfærdiggør kravet.

Kompensationskrav er ikke betinget af, at den ene part har lidt et tab. Det er udelukkende betinget af, at man i sit parforhold har skabt mulighed for den andens berigelse. Typeeksemplet for denne slags krav er, at den ene part i forholdet passer hus og børn, mens den anden part forøger sin formue ved arbejde, som ikke ville kunne lade sig gøre, hvis ikke man havde en kæreste, der varetog de hjemlige interesser. Opgørelsen af dette kravs størrelse er sværere at klarlægge retningslinjer for, fordi der ikke som sådan foreligger et tab hos den hjemmegående.

Hvis min ægtefælle og jeg skal skilles, hvem skal så betale udgifterne til vores fælles ejerbolig?

Hvis I ejer huset i sameje, kan I blive enige om, hvem der skal fraflytte huset, og hvem der skal blive boende. Det er herefter den, som bliver boende, der skal betale for forbrug på ejendommen (vand, varme, etc.), mens det stadig påhviler Jer begge at betale de udgifter, der hører til at være ejer af en fast ejendom (grundskyld, ejendomsskat, brandforsikring mm.).

Hvis min ægtefælle fraflytter vores fælles hus, skal jeg så betale husleje?

Den part, der fraflytter boligen, kan kræve husleje af den part, der bliver boende. Det er halvdelen af markedslejen, man kan kræve i leje, ud fra den tankegang, at man lejer den anden parts halvdel af huset. Kan I ikke blive enige om en lejeværdi, kan en ejendomsmægler beregne den. Lejen kan kræves, selvom det ikke er en aftale, I har lavet i forbindelse med fraflytningen, og den kan kræves med tilbagevirkende kraft (Landsretten har udtalt denne retsstilling i dommen TFA.2013.105).

Hvem hæfter for gælden i vores fælles hus, efter vi bliver skilt?

Når man som ægtefæller køber fælles ejendom, tager bank og kreditforening stilling til, hvad I kan låne i fællesskab. Derfor forpligter begge ægtefæller sig oftest også til at tilbagebetale beløbet, og bank eller kreditforening vil i langt de fleste tilfælde kræve, at I bliver registreret som solidarisk hæftende. Den type hæftelse betyder i store træk, at I hver især hæfter for hele gælden i forhold til banken, indtil andet er aftalt. Hvis I efterfølgende skal skilles, og I beslutter, at en af jer skal blive boende i boligen og overtage den anden parts andel, skal bank og kreditforening tage stilling til en ny situation; nemlig at de nu kun kan drive gælden ind hos én og ikke to skyldnere. Det er af gode grunde ikke lige så attraktivt for kreditorer, hvorfor den ægtefælle, som ønsker at overtage hus og gæld, skal kreditgodkendes, før sådan en aftale kan gennemføres. Gøres dette ikke, hæfter I stadig begge to for 100 % af gælden. Det vil sige, at hvis hustruen flytter fra huset og manden bliver boende, men hustruen ikke bliver fritaget for hæftelse, vil hun – i tilfælde af, at manden ikke betaler sine terminer – risikere at skulle betale hele gælden ud, selv om hun ikke længere har en andel i boligen. Et godt råd er derfor, at I enten begge bliver stående på skødet, eller at den, som fjernes fra skødet, også bliver fritaget for de gældsforpligtelser, der følger med.

Hæfter jeg for min ægtefælles gæld, når vi bliver skilt?

Ægtefællers økonomiske forhold er i dansk ret reguleret efter principperne om særråden og særhæften. Det betyder, at man som ægtefæller ejer sine egne aktiver og skylder penge til sine egne kreditorer, også under ægteskab. Har I ikke aftalt særeje ved ægtepagt, skal Jeres aktiver deles ved skilsmisse. Dette gøres således, at hver ægtefælles såkaldte bodel opgøres og efterfølgende deles. En bodel er en opgørelse over værdien af egne aktiver fratrukket eventuel gæld. Positive bodele deles med 50 % til hver, mens negative bodele ikke deles. I beholder altså hver især Jeres egne gældsposter – også ved skilsmisse. Den eneste negative konsekvens, din ægtefælles gæld kan få for dig, er at den bodel, han/hun skal dele med dig ved skilsmisse, bliver mindre eller helt forsvinder, hvis gældsposterne er større end værdien af aktiverne.
Der er en undtagelse til ovenstående udgangspunkt. Skattegæld – og gæld til det offentlige i det hele taget – kan nemlig inddrives hos skyldners ægtefælle. Har din ægtefælle stiftet gæld til det offentlige, mens I har været gift og haft fælles bopæl, og er gælden blevet søgt inddrevet uden held, kan denne gæld altså inddrives hos dig.