Maj 2022

Er du nervøs for, eller har du opdaget, at nogen har misbrugt dine oplysninger til at stifte gæld eller andet i dit navn? Så har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du kan håndtere situationen. Du kan også kontakte Digitaliseringsstyrelsens “hotline ved identitetstyveri” på +45 33 98 00 98 eller læse mere på deres hjemmeside her: https://sikkerdigital.dk/hotline-ved-identitetstyveri

Hvad er identitetstyveri?

Når nogen får adgang til dit NemID, MitID, Dankort eller noget helt fjerde og misbruger dine informationer – ofte til at opnå noget økonomisk, f.eks. et lån, et køb eller en overførsel til egen konto – kaldes det identitetstyveri. Det er en type af kriminalitet, som desværre foregår i større og større grad i takt med, at vi som samfund bliver mere digitaliseret. Derfor er det også noget, som mange danskere enten selv har været ude for eller kender nogen, som har.

I nogle tilfælde vil den person, som udøver identitetstyveriet, kontakte dig på telefon eller på mail og forsøge at få dig til at oplyse dine konto-oplysninger, opgive adgangskoden til dit NemID, overføre et beløb til dem eller lignende. Men der sker desværre også identitetstyveri indenfor familie- og vennekredse, hvor ofret i tillid til en nærtstående har givet sine oplysninger frivilligt og derfor i første omgang slet ikke mistænker, at vedkommende kan finde på at misbruge informationerne til at opnå en økonomisk gevinst.

Hvordan undgår jeg identitetstyveri?

Del ikke dine oplysninger

Både fremmede, venner, bekendte og familiemedlemmer kan udføre identitetstyveri. Selv om ingen af os har lyst til at have mistillid til vores nærmeste, er det alligevel en god idé at være forsigtig med, hvem man deler sine følsomme oplysninger med. Derfor er det også en af de første regler, der bliver nævnt i eksempelvis NemID’s betingelser, at du er forpligtet til at opbevare dit NemID, dine koder mv. på en måde, så andre ikke kan få adgang til det, og at du i øvrigt ikke må dele din adgangskode med nogen eller lade andre bruge dit NemID på dine vegne – heller ikke din ægtefælle eller din far. Selv om vedkommende, du har fået hjælp af, ikke selv misbruger dine oplysninger, risikerer du at andre udenforstående ved et uheld får adgang til informationerne, når du har delt dem. Hvis du først lader andre bruge dit NemID eller giver adgangskoden til en anden, er du altså ikke længere 100 % sikker på, at der ikke kan ske misbrug, og du gør dermed dig selv sårbar for identitetstyveri.

Husk sund skepsis, når nogen kontakter dig

Bliver du kontaktet på e-mail af en fremmed, som tilbyder dig penge eller andet, som du går og drømmer om, er der en stor risiko for, at nogen forsøger at svindle sig adgang til dine konti. En god huskeregel i den sammenhæng er; “Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok ikke sandt.” Der bør derfor være en rød advarselslampe, som begynder at lyse i baghovedet, hvis der helt umotiveret dumper et vanvittigt godt tilbud om at investere i kryptovaluta eller møde dit livs kærlighed ned i dit skød.

For få år tilbage kunne vi i høj grad sortere svindel-mails fra ved at se på indholdet af teksten og afsender-mailadressen – de var simpelthen tydeligt fulde af stavefejl, fordi de var blevet oversat i massevis af en computer. De dårligt oversatte mails findes stadig i et vist omfang, men en god del af svindelnumrene er blevet mere overbevisende, fordi de i dag er meget bedre udført. Det er ikke usædvanligt at modtage en mail fra nogen, som udgiver sig for at være en form for offentlig myndighed, hvor der ikke kan findes en eneste stave- eller tastefejl, hvor myndighedens logo fremgår, og hvor indholdet lyder meget overbevisende. Et eksempel kunne være, at Digitaliseringsstyrelsen skal bruge dine oplysninger til at oprette MitID til dig. Derfor er endnu en huskeregel værd at nævne; Offentlige myndigheder kontakter dig ikke på e-mail, SMS eller ved telefonopkald. Og ingen, som har rent mel i posen, vil bede dig om at opgive NemID, kontooplysninger eller lignende på den måde. Du kan derfor som altovervejende udgangspunkt gå ud fra, at nogen forsøger at snyde dig, hvis du bliver kontaktet på e-mail eller telefon af offentlige myndigheder, eller hvis en privat virksomhed beder dig om at oplyse dit NemID i telefonen eller en e-mail.

Kreditadvarsel i cpr-registret

Hvis du vil have ekstra beskyttelse mod identitetstyveri, kan du oprette en markering i cpr-registret, som giver virksomhederne en advarsel om at være ekstra opmærksomme i identitetskontrollen, der foretages, når de yder lån eller kredit. Mange virksomheder og banker vil afvise ansøgere om lån eller kredit, hvis de modtager en advarsel om, at du har markeret en kreditadvarsel i cpr-registret, fordi de selv risikerer at lide et tab, hvis der viser sig at være tale om identitetstyveri. Derfor kan du også opleve, at det er sværere for dig selv at stifte lån mv., når der er en aktiv markering. Står du i en situation, hvor du skal stifte et lån, kan du slette markeringen lige op til låneaftalens indgåelse og efterfølgende få registreret en kreditadvarsel igen. Så er det ikke til hinder for, at du selv stifter låne- eller kreditaftaler.

Tjek dine skatteoplysninger

Hvis du er nervøs for, at der er stiftet gæld i dit navn, som du ikke kender til, kan du logge ind på Skat selvbetjening og se, hvilken gæld, der er indberettet til dem. Renter indberettes hvert kvartal, og gæld indberettes i slutningen af året. Hvis du ikke kan genkende en eller flere banker og øvrige finansieringsselskaber på listen over gæld og renteudgifter, er der en risiko for, at andre har stiftet gæld i dit navn.

Hvordan skal jeg reagere, hvis jeg har mistanke om, at nogen misbruger mine oplysninger?

I første omgang er det en god idé at begrænse skadens omfang så vidt muligt – det vil sige, at vi skal have stoppet identitetstyven fra at kunne gøre mere skade, end der allerede er sket. Det gøres først og fremmest ved at spærre dit NemID, MitID eller Dankort, hvis det er her, misbruget er fundet sted. Om ikke andet stopper du identitetstyven fra at foretage sig yderligere svindel i dit navn.

Desuden kan din bank være behjælpelig, hvis du opdager, at der er forsvundet et beløb fra din konto. Kontakt dem hurtigst muligt – senest 14 dage efter, du opdager misbruget – for at gøre indsigelse. De fleste banker har i deres betingelser fastslået en selvrisiko, som du selv vil hæfte for, men alt ud over selvrisikoen erstatter banken som udgangspunkt, hvis der er tale om identitetstyveri, og I ikke kan finde frem til gerningsmanden. Du bør dog være opmærksom på, at hvis du har lånt dit NemID ud til nogen eller ladet det ligge fremme, så andre kunne misbruge det, vil banken formentlig afvise at dække dit tab, fordi det er i strid med NemID’s betingelser at opbevare sit nøglekort, sine koder mv. et sted, hvor andre kan tilgå det.

Der skal også gøres indsigelse til de kreditorer, hos hvem der er stiftet gæld eller kredit i dit navn. Hvis du forklarer dem din situation, vil de i langt de fleste tilfælde stoppe inddrivelsen af gælden – om ikke andet, så midlertidigt indtil der er sket en form for efterforskning eller undersøgelse af sagen. Hvis du ikke gør indsigelse hos de forskellige virksomheder, vil de fortsat kunne opkræve løbende afbetalinger og tillægge gælden renter, inddrivelsesudgifter og rykkergebyrer, og du vil i sidste ende risikere at blive indkaldt til Fogedretten, hvor der kan gøres udlæg i din formue. Det er derfor vigtigt, at du reagerer, når du opdager, at noget er galt.

Når du har spærret dit kort, MitID eller NemID, og du har gjort indsigelse til banken og de forskellige kreditorer, er det en god idé at kontakte politiet og indgive en anmeldelse hurtigst muligt. De kan foretage en efterforskning af sagen og i nogle tilfælde finde frem til gerningsmanden. Om ikke andet kan en kvittering og/eller kopi af politianmeldelsen være med til at understøtte din indsigelse hos kreditorer og bank og på den måde styrke din sag hos dem, også selv om deres efterforskning ikke fører til en gerningsmand og dermed en dom.

Uanset om du har mistanke om, at du har været udsat for identitetstyveri, eller bare er nervøs for om det skulle ske, er du altid velkommen til at sende os en e-mail på mail@mobilretshjaelp.dk eller ringe til os indenfor telefontiden på telefon 72 11 90 77. Så skal vi nok hjælpe dig og forsøge at svare på de spørgsmål, du måtte have.

Pernille Sørig Hviid Jensen, Cand.jur., daglig leder