August 2015.
FAQ om EU hjemløse (Kontanthjælp og optagelse på bosteder).
Der hersker nogen tvivl i kommuner og på jobcentre om, hvilke rettigheder til kontanthjælp en EU borger har, når han melder sig hos sagsbehandleren på kommunen eller på jobcentret.
Den grundlæggende regel er Lov om Aktiv Socialpolitik som bestemmer, at retten til kontanthjælp er betinget af(1) lovligt ophold i Danmark (2) i de sidste 7 af 8 år. Tidsgrænsen på de 7 år gælder ikke EU borgere (bortset måske fra danske statsborgere, som vender hjem fra et udlandsophold). I den meget omtalte Dano-dom blev en rumænsk kvinde af EU domstolen nægtet sociale ydelser i Tyskland fordi hun var kommet som ”velfærdsturist” og aldrig havde arbejdet i Rumænien eller i Tyskland. Dommen har ingen direkte betydning for Danmark, fordi den danske kontanthjælp ikke hører under de regler, Domstolen behandlede i sagen.
Enhver EU borger har ret til at opholde sig i 3 måneder i et andet EU land, Udlændingelovens § 2. Der kan ikke ved indrejse stilles krav om, at EU borgeren har midler til sit underhold. Har han/hun haft arbejde i sit hjemland skal status som arbejdstager overføres til Danmark i relation til f.eks. dagpenge og kontanthjælp. Det forudsættes i det følgende at han/hun også har været uden arbejde i hjemlandet.
Den eneste ydelse, EU borgeren umiddelbart har krav på efter ankomsten til Danmark, er efter loven at kommunen, hvor han opholder sig, skal betale hjemrejse (og ophold indtil hjemrejse kan finde sted), § 12a.
Det er altså ikke korrekt at en EU borger fra dag 1. kan få kontanthjælp imod at registrere sig på Arbejdsformidlingen som jobsøgende. Han skal forinden have været arbejdstager i Danmark efter EU reglerne.
Det ligger efter en række EU domme fast at denne status som arbejdstager (blot) kræver:
- arbejde som en ydelse imod vederlag fra en anden, som anviser arbejdet,
- at arbejdet ikke må være af rent marginal karakter,
- at 10 ugers arbejde i alt er nok, (dokumenteret ved en tidsbegrænset kontrakt på 10 uger eller en tidsubegrænset med sædvanligt opsigelsesvarsel.
- at dette arbejde i 10 ugers perioden skal vare mindst 10-12 timer om ugen.
Arbejde i en genbrugsbutik er altså ikke nok (ulønnet). Det samme gælder indsamling af flasker (Ingen arbejdsgiver). Men jordbærplukning (uden at det er sort arbejde) i 10 uger er. Man kan næppe gange op således at 120 timers arbejde er nok uanset perioden. Der skal formentlig gå 10 uger.
På grundlag af arbejdsaftalen (og sine personlige papirer) kan EU borgeren henvende sig på Statsforvaltningen og bede om et opholdskort. Han kan gøre det både før og efter sin ankomst. Det er gratis og udstedes normalt i løbet af få dage. Se statsforvaltningen.dk hvor der er et ansøgningsskema med tilhørende erklæring fra en arbejdsgiver. Statsforvaltningen kræver efter blanketten ikke en folkeregisteradresse. En c/o adresse er nok.
Med opholdskortet i hånden henvender EU borgeren, når de 10 uger er gået og jobbet er ophørt, sig omgående til Jobcentret med opholdskortet og kontrakten/lønsedler og beder om at blive registreret som jobsøgende. Det SKAL jobcentret gøre. Derefter søger EU borgeren kontanthjælp. Det har han nu krav på at få i resten af de tre måneders ophold. Han kan få forlænget sit ophold i yderligere 3 måneder, hvis han ikke har fundet noget job. Han skal i perioden stå til rådighed og opfylde alle krav som en dansk kontanthjælpsmodtager også skal. Han skal bl.a. kunne kontaktes omgående af arbejdsformidlingen. Det betyder, at han skal tilmelde sig digital post og have et nem ID kort.
For at få det og for at få en bankkonto, hvor hans løn kan sættes ind, skal han i praksis have et dansk (gult) sundhedskort med tilhørende CPR nummer. Det får han på borgerservice. Han kan først få det, når han har fået et opholdskort. (Modsat danske statsborgere hvilket måske er i strid med EU reglerne).Sundhedskortet kræver ikke nogen fast adresse, men at han ikke tidligere har opholdt sig i en anden kommune i Danmark. I så fald skal denne kommune udstede kortet. Det kan være et problem for ham at bevise, hvornår han ankom og hvor han har opholdt sig. Man får jo ikke længere et stempel i passet i EU. Har han ikke nogen fast bopæl, kan han registreres som ”uden fast bopæl.” f. eks. fordi han sover på en bænk eller på sofaer hos venner og bekendte. Kommunen kan så med jævne mellemrum (i værste fald hver dag, men i praksis ofte hver 14. dag eller hver måned) forlange, at han møder op og underskriver en ”bopælserklæring” om, hvor han i mellemtiden har opholdt sig. Det er derfor vigtigt, at han har styr på det og afleverer erklæringen, når kommunen beder om det. Formålet er set fra kommunens side at kontrollere, at han stadig opholder sig i kommunen, således at kommunen ikke kan skyde sine forpligtelser over på en anden kommune. Det vigtige for ham er, IKKE at blive registreret med ”ukendt adresse.” Det kan have forskellige ubehagelige konsekvenser for ham.
Hans blå EU sygesikringsbevis vil sikre ham sundhedsydelser i Danmark (Udover akut lægehjælp, som enhver, der opholder sig i Danmark, har krav på at få gratis). Har han ikke et, bør han derfor få det fra sit hjemland. Det danske gule sundhedskort giver ham sikkerhed for at blive behandlet af sundhedssystemet som en dansker, og gør altså for så vidt det blå kort overflødig under hans ophold, men har altså også andre formål set fra hans side.
Lidt om bosteder.
En hjemløs EU borger vil ofte ikke have noget sted at bo og vil derfor måske henvende sig på et bosted. Reglen herom findes i servicelovens § 110. Henvisning kan ske enten af en kommune eller ved at den pågældende selv henvender sig. Betingelsen for at blive optager er, at vedkommende opholder sig ”lovligt” i Danmark. Konsekvensen af at optage en beboer, der ikke opholder sig lovligt, er at bostedet/kommunen mister statstilskuddet for denne person. Det er lederen, der indledningsvis afgør om en person, der henvender sig, er ”lovligt” i Danmark. Som beskrevet ovenfor har enhver EU borger ret til at opholde sig i 3 måneder i et andet EU land. Den generelle Vejledning om § 110 skriver, at lederen i løbet af 1-2 dage kan finde ud af, om en person er lovligt i Danmark. Det er nemt nok for en somalier eller anden ikke EU borger, hvor lederen blot kan henvende sig til Udlændingestyrelsen. Men for EU borgere er det problematisk. Det er ikke nemt at svare på, hvad lederen skal gøre udover at lytte til, hvad EU borgeren har at sige. En lovet vejledning fra Ministeriet specielt om EU borgere er indtil videre ikke kommet.
Konklusion: Ingen kontanthjælp uden 10 ugers forudgående lønnet arbejde mindst et par timer om ugen. Intet gult sygesikringskort/CPR nummer uden et opholdskort.
Proceduren:
Find et arbejde i 10 uger og få arbejdsgiveren til at underskrive erklæringen i ansøgningen om opholdskort.
Få et opholdskort.
Gå på borgerservice og få et sundhedskort og et CPR nummer.
Få et NemID kort.
Få en bankkonto og et hævekort. (Ethvert pengeinstitut skal give dig en konto, men nogle kræver et gebyr)
Meld dig arbejdsløs efter 10 uger og bed om kontanthjælp.
Kan du ikke finde noget arbejde, må du gerne samle flasker eller forsørge dig (lovligt) på anden vis i de tre måneder, men så er det ud af landet. Det kan være et lige så stort problem for myndighederne at bevise dit ankomsttidspunkt og dermed udløbet af din opholdsret, som for dig at bevise at din opholdsret ikke er udløbet endnu inden for de tre måneder.
Regler om supplerende hjælp, børneydelser til børn i hjemlandet, boligtilskud i Danmark o. lign. er ikke behandlet.
Den Mobile Retshjælp. Tage Gøttsche, tg@advest.dk
Den Mobile Retshjælp 