FAQ – Kontanthjælp:

Det følgende er et forsøg på at give et overblik over, hvornår og i hvilke situationer man kan modtage kontanthjælp, hvordan det foregår og hvornår den kan blive reduceret.

Betingelser for kontanthjælp:

1. Hvordan får jeg kontanthjælp?

Man skal henvende sig til kommunens jobcenter, for det er muligt at modtage kontanthjælp. Hvis man afviser et tilbud om aktivering, kan man nægtes udbetaling af sociale ydelser. Kommunen har dog skriftlig informationspligt, hvorefter man kan stoppe kontanthjælpen indtil tilbuddet om aktivering bliver modtaget.

2. Hvad sker der, hvis man udebliver fra en samtale hos kommunen?

Hvis kommunen indkalder dig til en samtale vedrørende din kontanthjælp, har du pligt til at møde op. Møder du ikke, har kommunen ret til at fratage din kontanthjælp – indtil du møder. Derfor er det vigtigt, at du omgående melder til kommunen, at du blev forhindret, men er villige til at møde snarest muligt. Herefter er kommunen forpligtet til at genoptage udbetalingen af din kontanthjælp. Det er derfor vigtigt, at du kan dokumentere din hevendelse til kommunen – f.eks. via mail.

3. Hvad sker der med min kontanthjælp, hvis man afviser et jobtilbud?

Hvis du eller din ægtefælle uden rimelig grund afviser et tilbud om job eller anden form for aktivering, herunder kursus, kan kommunen standse udbetalingen af din/jeres kontanthjælp. ”Afvisning” betyder ikke bare, at du siger nej, men også at du opstiller så mange betingelser for at tage imod tilbuddet, at det reelt kan betragtes som en afvisning. Hvis jobtilbuddet giver dig mindre i indtægt end kontanthjælpen, vil man dog normalt være berettiget til at sig nej uden at miste retten til kontanthjælp.

4. Hvad sker der, hvis du udebliver fra aktiveringen?

Endvidere kan kommunen standse udbetalingen, hvis du uden rimelig grund gentagne gange udebliver fra aktiveringen. Retningsvisende for hvornår udeblivelsen medfører ophør af hjælpen, er, at i hvert fald 50 % fravær i en periode må anses for udeblivelse i et sådant betydeligt omfang, at det reelt må sidestilles med afvisning af aktiveringstilbuddet.

5. Kan kommunen administrere (dele af) din kontanthjælp eller førtidspension?

Hvis en person viser sig ude af stand til at administrere kontantbeløb, så kan kommunen sætte borgeren under administration. I så fald betaler kommunen de faste udgifter og udbetaler resten til borgeren. Man kan klage over sådan en afgørelse til Ankestyrelsen, da Det Sociale Nævn er nedlagt fra d. 01/07-2013.

6. Hvilke sanktioner kan kommunen anvende mod uberettiget modtagelse af kontanthjælp?

Hvis du har forsømt at oplyse om arbejde, eller hvis du har opholdt dig i udlandet, samtidig med at du har modtaget kontanthjælp, er denne modtaget uberettiget. Modtaget kontanthjælp for denne periode skal selvfølgelig tilbagebetales. Derudover har kommunen ret til at nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 3 uger.

Hvis der sker uberettiget modtagelse af kontanthjælpen 2 gange inden for de seneste 5 år, kan kommunen nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger. Hvis forseelsen sker 3 eller flere gange inden for de seneste 5 år, kan kommunen nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger for hver enkelt forseelse, eller tilbageholde hele hjælpen i 20 uger for hver enkelt forseelse.

Hvis du uberettiget modtager kontanthjælp, sker nedsættelsen heri både i din egen og i den ægtefælles kontanthjælp. Hvis begge ægtefæller har modtaget kontanthjælp uberettiget, afregnes sanktionen først for den ene ægtefælles forseelse og dernæst for den anden ægtefælles forseelse.

Reducering af kontanthjælp:

1. Generelt

Når man er gift gælder en gensidig forsørgelsespligt, hvilket betyder at den ene ægtefælles indtægter skal modregnes i den anden parts kontanthjælp.

Der er dog et fradrag på 15,23 kr. pr. arbejdstime, hvilket betyder at dette beløb holdes uden for modregningen.

2. Uden barn

Kontanthjælp for en person som er fyldt 25 år uden barn er brutto 10.500 kr. om måneden.

Har ægtefællen indtægter modregnes kontanthjælpen som udgangspunkt krone til krone, hvis ægtefællen tjener over et vist beløb.

I ægtefællens løn indgår det nævnte fradrag på 15,23 kr. pr. arbejdstime, før der sker en reduktion i den anden ægtefælles kontanthjælp. Ægtefællen må tjene et beløb svarende til kontanthjælpen på de 10.500 kr. + 15,23 kr. pr. arbejdstime om måneden før der sker fradrag i den anden ægtefælles kontanthjælp. Ved et fuldtidsarbejde på 160,33 timer om måneden er det samlede beløb ægtefællen må tjene 12.937 kr. (2.437 kr. + 10.500 kr.) brutto før der sker fradrag hos kontanthjælpsmodtageren.

Hvis ægtefællen tjener over 23.437 kr. om måneden får kontanthjælpsmodtagen ikke udbetalt noget i kontanthjælp.

Eksempel på ægteparberegning for par uden barn: 

Den ene ægtefælle i fuldtidsarbejde (160,33 timer pr. måned) med månedsløn på 17.000 kr.

Den anden ægtefælle får kontanthjælp.

Kontanthjælp: 2 x sats uden børn = 21.000 kr.

Indtægt til fradrag: 14.558 kr. (løn på 17.000 kr. minus timefradraget, som er 160,33 timer x 15,23 kr. = 2.442 kr.).

Samlet kontanthjælp: 21.000 kr. – 14.558 kr. = 6.442 kr.

3. Med barn

Kontanthjælp for en person som er fyldt 25 år med barn er brutto 13.952 kr. om måneden.

Det beløb ægtefællen må tjene før der sker fradrag i kontanthjælpsmodtagerens kontanthjælp forhøjes med 3.452 kr. til 16.389 kr. forudsat at ægtefællen arbejder 160,33 timer om måneden.

Hvis ægtefællen tjener over 30.341 kr. om måneden får kontanthjælpsmodtageren altså ikke udbetalt noget i kontanthjælp.

Eksempel på ægteparberegning for par med barn:

Den ene ægtefælle i fuldtidsarbejde (160,33 timer pr. måned) med månedsløn på 17.000 kr.

Den anden ægtefælle får kontanthjælp.

Kontanthjælp: 2 x sats med børn = 27.904 kr.

Indtægt til fradrag: 14.558 kr. (løn på 17.000 kr. minus timefradraget, som er 160,33 timer x 15,23 kr. = 2.442 kr.).

Samlet kontanthjælp: 27.904 kr. – 14.558 kr. = 13.346 kr.

Satserne kan være ændrede siden udgivelsen af artiklen.