1. Kræver det en fast adresse før man kan modtage sociale ydelser?
Nej. Man har krav på at blive skrevet op i folkeregistret (9999 nummer), således man kan modtage sygesikringskort og sociale ydelser.
2. Skal man have en konto i et pengeinstitut for at modtage sociale ydelser?
Man skal have en konto i et pengeinstitut, hvor til kommunen kan overføre beløbet.
3. Har man krav på at få en konto i et pengeinstitut?
Ethvert pengeinstitut skal oprette en konto ved forespørgsel. Praktisk betyder det, at pengeinstituttet skal udstede et hævekort til personen.
Man skal være opmærksom på, at f.eks. Jyske Bank kræver 900 kr. i oprettelsesgebyr og hertil 200 kr. om året for at beholde kontoen. Totalbanken, Djurslands Bank og Sparekassen Djursland kræver ligeledes oprettelsesgebyr. Ud over Jyske Bank og Totalbanken er der ti banker, som kræver løbende gebyr for at have en basal konto.
4. Gældssanering
Vi beskæftiger os ikke med gældssanering. Hvis du vil søge gældssanering, kan du finde et ansøgningsskema under blanketter på www.domstol.dk. Du skal selv udfylde skemaet og aflevere det i Skifteretten, som derefter rådgiver dig om, hvad der skal ske. Du kan også kontakte TÆNK, de har gratis rådgivning indenfor gældssanering.
5. Kan man som hjemløs sove offentlige steder?
Som udgangspunkt er der intet til hinder for, at man overnatter i en skov, en grøft eller på en strand. Det er dog ikke tilladt at slå telt op, mens det samtidig er uafklaret i hvor mange dage, at en person må bo på ét sådant sted.
En bænk i en park eller på en kirkegård vil derimod typisk være omfattet af ordensregler, hvorefter politiet har ret til at fjerne én ved magt, hvis man anses til fare for den offentlige ro eller orden. Det behøver ikke altid at være tilfældet. Politiet kan endvidere gribe ind over for berusede personer og har mulighed for at indsætte dem i detentionen indtil de er blevet ædru. Politiet kan også vælge, at køre dig hjem.
Det er derimod forbudt at tage ophold på private steder, som f.eks. trapper, i porten, indgange, opgange til huse eller lejligheder, i gårde, haver, udhuse, på byggepladser i køretøjer, i togvogne og lign.
6. Har kommunen pligt til at anvise midlertidig husly mod betaling?
Kommunens pligt til at anvise midlertidig husly gælder kun i forhold til akut husvilde, hvor hjælpen er midlertidig og mod betaling. En mulighed for at sove hos venner og bekendte skal være opbrugt og bestemmelsen gælder ikke ved samlivsophævelse.
7. Krisecentre
Hvis der er begået vold mod en kvinde, så kan hun henvende sig på krisecentre. Der findes også få krisecentre for mænd, som er privatfinansierede.
8. Nordiske statsborgeres ret til at rejse ind i Danmark
Nordiske statsborgere har ret til at rejse ind i Danmark, at opholde sig her og arbejde uden nogen tilladelse fra myndighederne. De har dog ikke ubegrænset ret til sociale ydelser.
9. EU-borgeres ret til at rejse ind i Danmark
EU-borgeren kan rejse ind i Danmark uden opholdstilladelse i tre måneder og arbejde tilsvarende uden en arbejdstilladelse. En EU-borger kan først kræve sociale ydelser når han har haft minimum 10-timers ugentlig arbejde i Danmark.
10. Tredjelandsborgeres ret til at rejse ind i Danmark
Tredjelandsborger, dvs. borgere fra lande uden for EU/EØS kan lovligt indrejse og opholde sig i Danmark, hvis de opfylder udlændingelovens regler. Der kan være krav om visum. For udlændinge fra ikke visumpligtige lande – f.eks. Canada, U.S.A, Australien, Chile og Argentina – kan politiet ved grænsen kræve, at enten er i besiddelse af et betalings- eller et hævekort.
For uregistrerede 3. landsborgere, ulovlige indvandrere, er udlændingeloven klar, idet de, hvis de er kommet ind i landet med forfalskede eller falske identitets- og/eller rejsedokumenter, anses for at have begået dokumentfalsk og derfor umiddelbart skal udvises pga. kriminalitet. Herudover får de i praksis indrejsningsforbud i en vis periode.
Den Mobile Retshjælp 