Marts 2022
Har du venner eller familie i Ukraine? Er du selv ukrainsk statsborger? Eller vil du bare gerne gøre, hvad du kan, for at hjælpe? Så har vi her samlet nogle svar samt nogle gode råd til dig, der føler dig berørt af situationen og sidder med ubesvarede spørgsmål.
Vær opmærksom på, at der fra politisk side i øjeblikket bliver foretaget ændringer på området. Der bliver lige nu arbejdet på en ny særlov, som skal give ukrainske statsborgere og personer med flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende familiemedlemmer mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse, som ikke indebærer en asylansøgning. Det får den betydning, at den ukrainske statsborger med det samme kan være en del af arbejdsmarkedet, blive meldt ind på en skole, på en uddannelse eller lignende og i øvrigt får adgang til sundhedsydelser. Derfor anbefaler vi, at du kontakter Udlændingestyrelsen for at få svar på dine spørgsmål, hvis du konkret skal søge asyl eller opholdstilladelse, eller hvis du hjælper nogen som skal.
Uden asylansøgning
Det kan på mange måder være en fordel for den indrejsende at få opholdstilladelse på andet grundlag end asyl. Det gælder blandt andet tidsrammen for, hvornår man kan få adgang til arbejdsmarkedet og uddannelse, til offentlige ydelser og i øvrigt en større frihed i, hvor man opholder sig, og hvad man foretager sig.
INDREJSE TIL DANMARK
For at kunne indrejse lovligt til Danmark er der nogle betingelser, som skal være opfyldt. Afhængigt af varigheden og formålet med opholdet, er der forskellige muligheder for at få opholdstilladelse. Betingelserne skal være opfyldt både ved indrejse og under opholdet i Danmark. De forskellige betingelser og muligheder gennemgås her.
Pas eller anden gyldig rejselegitimation
Hvis den ukrainske statsborger har et pas, der er udstedt efter d. 12. januar 2015, kan personen indrejse visumfrit og opholde sig i Danmark i 90 dage uden yderligere opholdstilladelse. Den indrejsende kan få forlænget denne opholdstilladelse fra 90 til 180 dage ved ansøgning på Udlændingestyrelsens Borgerservice. I dette tilfælde kan den indrejsende opholde sig hos slægtninge, på hoteller eller lignende og behøver dermed ikke at søge asyl og i den forbindelse flytte ind på et asylcenter.
Har den ukrainske statsborger ikke et pas, eller er passet udstedt inden d. 12. januar 2015, har personen ikke et såkaldt biometrisk pas. I de tilfælde skal den indrejsende have visum. Dette søges via de danske repræsentationer (ambassader) i udlandet, eller – hvis dette ikke er muligt – ved den danske grænse. Her søges det såkaldte nødvisum. En ansøgning om nødvisum er betinget af, at det ikke har været muligt for den indrejsende at søge om visum på forhånd. Ved grænsen vil man blive bedt om at dokumentere, at der er tale om ”uforudsigelige og tvingende indrejsegrunde”. Dette er formentlig helt uproblematisk at dokumentere, såfremt den indrejsende kommer fra Ukraine.
Passet eller rejselegitimationen skal være udstedt inden for de seneste 10 år. Det skal i øvrigt være gyldigt i mindst 3 måneder efter den planlagte dato for udrejse af Schengenområdet. Schengenområdet er den grænsefrie europæiske zone, som blandt andet omfatter Danmark og Polen.
Tilstrækkelige midler
Den indrejsende skal selv kunne betale for sit ophold og for hjemrejsen for at kunne indrejse visumfrit i Danmark. Det er altid en konkret vurdering, der foretages, og det er derfor svært at sige præcist, hvor meget der skal til for at opfylde dette krav. De forhold, som har indflydelse, er blandt andet:
- Varigheden af opholdet
- Om den indrejsende skal bo på hotel eller hos familie, venner eller lignende
Som udgangspunkt skal den indrejsende være i besiddelse af ca. 350 kr. pr. døgn ved privat indkvartering. Hvis værten står får alle udgifter, kan beløbet være mindre. Skal den indrejsende bo på hotel, skal beløbet normalt være på ca. 500 kr. pr. døgn.
Formål med opholdet
Søger den indrejsende ikke asyl, skal der ifølge de eksisterende regler være et sandsynliggjort og i nødvendigt omfang dokumenteret formål med opholdet. Dette kan eksempelvis være besøg hos venner og familie eller et turistophold.
Sikkerhedsbetingelser
Den indrejsende må ikke være
- indberettet som uønsket til Schengen Informationssystemet,
- udvist af Danmark og have et indrejseforbud eller
- være omfattet af FN’s eller EU’s sanktionslister
Rejsesygeforsikring
Har den indrejsende ikke et biometrisk pas, er der – ud over ovenstående betingelser – krav om rejsesygeforsikring. Den skal dække eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsendelse i tilfælde af sygdom, dødsfald, uopsættelig lægebehandling og akut hospitalsbehandling under opholdet i Danmark. Der skal være dækning i alle Schengenlandene for minimum 30.000 Euro i hele visummets gyldighedsperiode. Dækker forsikringen ikke for hele visumperioden, kan perioden for visummet afkortes.
Biometrisk pas
Et biometrisk pas er et pas med biometri – ansigtsfoto og fingeraftryk – som er lagret på en chip. Disse optages for ansøgere om opholdstilladelse fra tredjelande – altså lande udenfor EU – hvis ansøgeren er over 18 år gammel og ikke i forvejen har biometrisk pas. Desuden optages det i forbindelse med asylansøgninger på Center Sandholm.
I øjeblikket er der en forlænget frist til optagelse af biometri ved indrejse i Danmark. Det skal gøres 4 uger fra ansøgning om opholdstilladelse er indgivet. Kan den indrejsende ikke overholde denne frist, skal der indgives forklaring herom til enten Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen, hvorefter de vil vurdere, om der kan dispenseres fra fristen.
Særligt for mindreårige (under 18 år):
Hvis barnet har/skal have ophold hos forældremyndighedsindehaver, er der ikke krav om opholdskort for den mindreårige. Man kan dog få det, hvis det ønskes. I det tilfælde bliver der taget ansigtsfoto, og hvis barnet er over 6 år tillige fingeraftryk og underskrift. Hvis barnet ikke skal bo hos forældremyndighedsindehaver, men i stedet hos plejeforældre eller nære slægtninge, skal der udstedes opholdskort, og der skal optages biometri i den forbindelse.
OPHOLD I DANMARK
Bolig/opholdssted
Indrejsende, som opholder sig visumfrit (fordi de har biometrisk pas) eller på visum, skal i modsætning til asylansøgere ikke være bosat et bestemt sted, når de opholder sig i Danmark, så længe betingelserne for opholdet som beskrevet ovenfor er opfyldt. I denne situation bestemmer den indrejsende selv hvor og hos hvem, man vil have bopæl.
Allerede anden opholdstilladelse
Den nye særlov vil formentlig komme til at medføre, at ukrainske statsborgere, som allerede før invasionen havde ophold i Danmark pga. arbejdsforhold, familiesammenføring eller lignende, og hvor grundlaget for deres opholdstilladelse ophører, f.eks. pga. praktikopholdets ophør eller skilsmisse, vil kunne søge den særlige midlertidige opholdstilladelse og på den måde kunne forlænge sit ophold i Danmark. Omvendt vil ukrainske statsborgere, som har opnået den særlige midlertidige opholdstilladelse, også kunne overføres til opholdstilladelse efter erhvervsordning mv. Detaljerne om denne mulighed er dog stadig under behandling i Folketinget, hvorfor der endnu ikke er mere information tilgængeligt om denne mulighed.
Arbejde og økonomiske ydelser
Som det ser ud lige nu, skal den ukrainske indrejsende søge om arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) for at kunne blive tilknyttet det danske arbejdsmarked. Det er et krav for at opnå tilladelsen, at ansøgeren opholder sig lovligt i Danmark på ansøgningstidspunktet. Dette krav opfyldes ved at opnå et af ovenstående opholdsgrundlag, dvs. biometrisk pas, almindeligt indrejsevisum eller nødvisum inden for de første 90 dage fra indrejse eller afgørelse om forlænget opholdstilladelse 90 til 180 dage efter indrejse.
Noget tyder på, at ukrainske statsborgere vil få adgang til det danske arbejdsmarked på samme vilkår som EU-borgere, når den nye særlov er færdigbehandlet. Detaljerne herom kender vi ikke, før lovgrundlaget er forhandlet på plads i Folketinget. Desuden lader det til, at ukrainske krigsflygtninge med den nye særlov vil få adgang til en form for økonomisk ydelse, mens de opholder sig i Danmark.
Asylansøgere
Invasionen af Ukraine medfører, at ukrainske statsborgere bliver betragtet som krigsflygtninge. Som krigsflygtning har man mulighed for at søge asyl, hvilket helt kort betyder, at man får opholdstilladelse selv om man ikke opfylder de ovennævnte betingelser, fordi situationen i hjemlandet er så ustabil, at det ikke er forsvarligt at hjemsende asylansøgeren. Har en flygtning fået tilkendt asyl, er vedkommende altså beskyttet mod at blive sendt tilbage, hvor man kommer fra. Asyl kan også gives til personer, som af forskellige grunde er i risiko for forfølgelse, tortur eller anden umenneskelig behandling af andre årsager end krig.
INDREJSE TIL DANMARK
Ved indrejse til Danmark, kan den indrejsende søge asyl ved den danske grænse. Har den indrejsende mulighed for at opholde sig i Danmark vha. visum eller opholdstilladelse, som beskrevet ovenfor, kan ansøgningen også indgives under opholdet. Ansøgningen kan indgives til politiet eller i modtagecenter Sandholm.
I perioden, hvor asylansøgningen behandles, skal ansøgeren som udgangspunkt indkvarteres på et asylcenter. Det er muligt at søge om arbejdstilladelse 6 måneder efter, der er indgivet ansøgning om asyl, og der er i øvrigt en række begrænsninger og betingelser, som er gældende for asylansøgere samt personer som er blevet anerkendt som flygtninge og i den forbindelse har ophold i Danmark.
Lige nu er behandlingen af asylansøgninger sat i bero, fordi Folketinget er i gang med at hastebehandle den nye særlov på området. Den vil formentlig medføre, at ukrainske statsborgere, personer med flygtningestatus i Ukraine og medfølgende kernefamilie samt andre familiemedlemmer, som er forsøget i samme husstand, ikke behøver at søge om asyl for at få opholdstilladelse, selv om de ikke opfylder de sædvanlige krav til opholdstilladelse. Det får den betydning, at de beskyttede personer meget hurtigt vil kunne få opholdstilladelse og dermed ikke behøver at opholde sig på et asylcenter, og at der i øvrigt er mulighed for at tiltræde arbejdsmarkedet mv. straks efter indrejse.
For mere information, se Udlændingestyrelsens hjemmeside her.
Pernille Sørig Hviid Jensen, Cand.jur., daglig leder
Den Mobile Retshjælp 